Forfatter sender en revisor på eventyr

Ingvart Christiansen har skrevet et eventyr. Udgangspunktet for historien er en park i Christiansfeld, hvor forfatteren har placeret sin hovedperson, revisoren Tom.

En revisor som hovedperson i et eventyr. Ja, den er god nok.

Umiddelbart lyder det ikke som en hverken typisk eller særlig interessant ingrediens i et eventyr.

Men tilsætter man en vanskelig mission i en anden virkelighed, Odins to ravne, Hugin og Munin, og kæmpepindsvinet Peter Pind, så er vi ved at være der.

Der er desuden en forklaring på, at hovedpersonen Tom lige præcis er revisor. Det handler nemlig ikke om revision med tal og regnskaber, men om re -vision. Altså at tage livet op til revision og se tingene fra en anden vinkel.

Manden bag eventyret er 56-årige Ingvart Christiansen. Han afslører, at der er leget meget med ordene igennem bogen.

Skrevet til børnebørn

Eventyret med det mytologisk klingende navn “Kong Pukkelrygs Saga” har været længe undervejs.

– Engang da jeg som knægt gik i skole, fik jeg en impuls om, at jeg skulle skrive en bog engang. Sidste år gik jeg en tur i Christinero Park, og så kom det til mig, fortæller forfatteren.

Og det er altså også lige her, eventyret tager sin begyndelse. Christinero Park i Christiansfeld optræder i bogens indledning.

Eventyret er skrevet til unge og voksne, men Ingvart Christiansen havde først og fremmest sine eventuelle børnebørn i tankerne.

– Jeg satte mig ned og spurgte den her impuls, hvem eventyret er til. Det er til mine børnebørn og den generation, så målgruppen er faktisk slet ikke til stede endnu. Men det sjove er, at tre måneder efter fik jeg at vide, at jeg skulle være bedstefar. Det var et sjovt sammentræf, fortæller Ingvart Christiansen.

Forfatteren har også medvirket i flere revyer. Den kreative drivkraft er vanskelig at forklare.

– Det er nok bare noget, man har i sig. Jeg gør det, fordi jeg ikke kan lade være. Det er sjovt, siger han.

Inspirationen til eventyret er fundet i omgivelserne og i forfatteren selv.

– En stor del af hovedpersonen er mig. Mine tanker og mit liv. Det er bare sat i en helt anden kulisse.